Maskin og IT dækker direkte, fysisk skade på jeres maskinelle udstyr, så længe udstyret befinder sig i bygninger på forsikringsstedet.
Et tilvalg til erhvervsforsikringen
Maskin- og IT-dækningen supplerer virksomhedens erhvervsforsikring, som dækker fysiske skader efter brand, tyveri og vand. Med maskin- og it-dækningen er I dækket ved pludselige, uforudsete begivenheder af enhver art. Fx, hvis skæreværktøjet knækker i en CSC-drejemaskine og forårsager skader, eller hvis der sker skader på mobile enheder som bærbare computere eller tablets.
Læs om erhvervsforsikringen
Hvilket maskinelt driftsudstyr er dækket?
Maskin- og IT dækker de fleste typer maskiner og elektronisk udstyr, som bruges af produktions-, service, kontor- og håndværksvirksomheder. Fx tele-, måle- og it-udstyr, apparater og instrumenter inklusive deres styrings- og kraftforsyningsanlæg samt sikringsanlæg til brand- og tyverisikring af virksomheden.