Bilforsikring til erhverv– Få hurtig hjælp og mulighed for lånebil

Bilforsikringen giver dig den lovpligtige ansvarsforsikring og en kaskoforsikring samlet i én pakke. Vælg vejhjælp og kom hurtigt videre uden at misse aftaler.

Erhvervsbilforsikringen sikrer dine medarbejdere og dine køretøjer i trafikken

De fleste af os har prøvet at blive frustreret over at være forsinket til et vigtigt møde på grund af trafik. Men hvis du eller en medarbejder bliver involveret i et uheld på vej til mødet, kan det have store konsekvenser for både bilen, virksomheden og personen bag rattet.

Med en bilforsikring til erhverv, også kaldt firmabilforsikring, får du både den lovpligtige ansvarsforsikring og en kaskoforsikring. Så er din virksomhed dækket, hvis der sker skade på medarbejdere, andre personer eller selve bilen.

Tilvælger du Tryg Vejhjælp Erhverv kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre, så I undgår at misse vigtige møder.

Læs om Tryg Vejhjælp Erhverv

Fordele med bilforsikring til erhverv hos Tryg

Hurtig hjælp ved skader

Hvis uheldet sker, hjælper vi med det samme, så du og din bil hurtigt kommer videre. Tilvælger du Tryg Vejhjælp Erhverv, får du en lånebil stilt til rådighed, hvis din bil går i stå.

Dækker i hele Europa

Den lovpligtige ansvarsforsikring gælder i hele Europa og lande uden for Europa, som er en del af grønt kort-ordningen. Det betyder, at du ikke behøver at købe en ekstra forsikring, når du kører i Europa eller Norge, Island, Schweiz, Andorra og Serbien.

TryghedsGaranti

Med TryghedsGaranti får du dækning på op til 5 mio. kr., hvis du har glemt at gøre os opmærksom på overskridelse af det aftalte antal kilometer siden sidste forsikringstjek.

Sådan dækker bilforsikringen til erhverv

Med bilforsikringen til erhverv er du dækket med både en ansvarsforsikring og en kaskoforsikring

Ansvarsforsikringen er en lovpligtig forsikring, som du er forpligtet til at have til alle biler, du har i din virksomhed. Ansvarsforsikringen dækker ved uheld i trafikken, hvis du kommer til at skade dine passagerer og andre personer. Herudover dækker ansvarsforsikringen også, hvis du kommer til at skade andre personers ting eller køretøjer.

Kaskoforsikringen dækker skader på bilen, hvis den fx bliver stjålet eller får en skade i et trafikuheld. Kaskoforsikringen dækker også sikkerhedsudstyr og fastmonteret ekstraudstyr.

En kunde og en medarbejder sidder foran en computer

Kom i gang allerede i dag - book et møde, når det passer dig

  • Du kan booke et uforpligtende møde på telefonen eller online, lige når det passer dig.
  • Så vil vores rådgivere tale med dig om din virksomheds behov og sikre, at I får den helt rigtige dækning. 

Få tilpasset din bilforsikring til din virksomheds behov

Hos os har du mulighed for at tilpasse din bilforsikring til erhverv, så det passer til din virksomheds behov.

Du kan udvide bilforsikringen med forskellige tilvalgsdækninger som:

  • Tryg Vejhjælp Erhverv hjælper dig og din bil videre overalt i Danmark – uanset om du mangler brændstof eller strøm, om bilen er brudt sammen, eller du er blevet syg.
     
  • Udvidet Tryg Vejhjælp Erhverv giver dig alle fordelene fra Tryg Vejhjælp Erhverv med udvidet service oveni. Du får blandt andet hjulskifte to gange om året samt et årligt Tryghedstjek af bilen. Kan din bil ikke køre, får du betalt transport, så du når din destination til tiden.
     
  • Parkeringsskade dækker, hvis en bilist laver buler eller andre parkeringsskader på din bil uden at efterlade kontaktoplysninger.
     
  • Tryg Leasing består af afleverings- og førsteydelsesforsikring.

Andre tilvalg kan være delkasko, Lånebil Ekstra, Førerforsikring og friskade/glas

Mest stillede spørgsmål

Hvad dækker bilforsikringen til erhverv?

Bilforsikringen dækker din firma personbil, og indeholder en ansvarsforsikring og en kaskoforsikring.

Ansvarsforsikringen er lovpligtig og dækker ved uheld i trafikken, hvis du kommer til at skade andre personer, deres ting eller andre køretøjer. Kaskoforsikringen dækker skader på din firma personbil, hvis den bliver stjålet eller får skader i et trafikuheld. Det gælder også sikkerhedsudstyr og fastmonteret ekstraudstyr. 

Hvad koster en firmabilforsikring?

For at kunne beregne prisen på en bilforsikring til din firmabil, har vi brug for at vide lidt mere om både din bil og virksomhed. Vi har derfor en række spørgsmål, som vi typisk stiller i denne situation.

Vi spørger ind til:

  • Køretøjsmodel.
  • Bilens årgang, nypris og kørelængde.
  • Ekstraudstyr.
  • Selvrisiko.
  • Dit geografiske område.
  • Din virksomheds branche.

Vil du vide mere om, hvad forsikringen koster for lige præcis din virksomhed, kan du beregne din pris her.
Du kan også kontakte os og få et tilbud.

Hvor kan jeg se, hvilke forsikringer der ellers vil passe til min virksomhed?

Du kan nemt få overblik og finde relevante forsikringer ved at klikke dig videre til vores forsikringsguide. Her kan du blive klogere på de forsikringer, vi anbefaler til en virksomhed som din. Du kan enten taste dit cvr-nummer ind og få målrettede anbefalinger - eller overordnet se, hvilke forsikringer virksomheder i din branche typisk har.

Er bilforsikringen lovpligtig?

Ansvarsforsikringen er lovpligtig, og den er derfor vigtig at have styr på, når du anskaffer dig en firmabil. Vi anbefaler dog også, at du køber en kaskoforsikring, der dækker, hvis din bil bliver stjålet eller skadet i et uheld. Så er du godt sikret, og din virksomhed står ikke tilbage med en stor regning efter et tyveri eller trafikuheld.

Får jeg adgang til en lånebil, hvis min firmabil går i stå?

Har du tilvalgt Tryg Vejhjælp til din bilforsikring, får du adgang til en lånebil, hvis din firmabil bryder sammen, mangler brændstof eller skal til reparation. Så kan du hurtigt komme videre uden at misse din aftale.

Hvad kan min bilforsikring ellers indeholde?

Du kan vælge mellem en række dækninger i din erhvervsbilforsikring, så den passer lige præcis til din virksomheds behov.

Det kan fx være:

  • Tryg Vejhjælp Erhverv, hvor du får hurtig hjælp, hvis din bil bryder sammen, mangler strøm eller brændstof, eller hvis du bliver syg under kørslen.
  • Udvidet Tryg Vejhjælp Erhverv, hvor du får alle fordelene fra Tryg Vejhjælp Erhverv - men med udvidet service oveni. Det inkluderer bl.a. et hjulskifte to gange om året.
  • Parkeringsskade, hvor du er dækket, hvis en anden bilist laver en bule eller andre parkeringsskader på din bil uden at efterlade kontaktoplysninger.
  • Friskade/glas, hvor du kan undgå selvrisikoen ved tyveri eller hvis du får repareret en glasskade.