Fysisk sundhed

Gevinsten ved et rygestop

Rygning er en høj risikofaktor for dit helbred, men det kan være svært at overskue et rygestop. Det er aldrig for sent at kvitte cigaretterne. Ved du godt, hvor hurtigt din krop får det bedre, når du beslutter dig for at holde op med at ryge?

Så hurtigt får din krop bedre efter et rygestop:

Uanset hvor gammel du er, når du holder op med at ryge, så vil du gennemsnitligt vinde nogle leveår på grund af rygestoppet. Samtidig vil du opleve at få det bedre, når du stopper. Nogle helbredsfordele viser sig allerede efter få timer som røgfri, mens andre viser sig i det lange løb

Tid efter rygestoppet og effekten på helbredet

20 minutter:
Blodtryk og puls falder til normalt niveau.

12 timer:
Kulilte i blodet falder til normalt niveau.

2-12 uger:
Kredsløbet forbedres gradvist, og lungefunktionen øges.

1-9 måneder:
Forbedret vejrtrækning og mindre hoste.
1 år:
Risikoen for hjertekarsygdom halveres.

5-15 år:
Risikoen for blodpropper/hjerneblødning er som hos en, der aldrig har røget.

10 år:
Risikoen for lungekræft halveres i forhold til rygere. Desuden halveres risikoen for kræft i mund, hals, spiserør, blære, livmoderhals og bugspytkirtel.

Andre fordele ved rygestop:
Risikoen for impotens nedsættes, chancen for at blive eller gøre gravid øges. Rygestop nedsætter desuden risikoen for at abortere, for at føde for tidligt og for at få børn med lav fødselsvægt.