
Nedlagt landbrug – forsikring til dig, der bor på landet
Forsikringen til nedlagt landbrug er til dig, der bor på et nedlagt landbrug og ikke er momsregistreret.
Den består af elementer fra bygnings-, indbo-, løsøre- og ansvarsforsikringen, så både din ejendom, dine ting og dit ansvar er solidt dækket.
Livet på landet kræver mere end en almindelig forsikring
De fleste har prøvet, at kraftig regn gør indkørslen ufremkommelig - men hvis vandet trænger ind i boligen eller værkstedet og ødelægger maskiner og værktøj, kan skaderne blive dyre.
Med en forsikring til nedlagt landbrug fra Tryg får du én samlet løsning, der beskytter både dit hjem, dine ejendele og dit ansvar. Forsikringen er skræddersyet til dig, der bor på et nedlagt landbrug - og som ønsker at have ro i maven, når uheldet er ude.
Sådan dækker forsikringen til nedlagt landbrug
Bygningsforsikring
Med en bygningsforsikring sikrer du både værdien af selve din bygning og bygningens funktion.
Indboforsikring
Med indboforsikringen sikrer du dit private indbo, hvis det bliver skadet fx ved en brand eller uvejr.
Diverse Løsøre
Diverse Løsøre dækker det løsøre, som ikke er omfattet af dit private indbo fx maskiner og dyr, som du alene har til privat- og hobbybrug.
Ansvarsforsikring
Ansvarsforsikringen dækker, hvis du er skyld i skader på personer eller deres ting. Bruger du maskiner i trafikken, er det lovpligtigt med en ansvarsforsikring.
Fordele med en forsikring til nedlagt landbrug hos Tryg
Ubegrænset risikorådgivning
Du får hjælp til at sikre din ejendom af vores erfarne assurandører og taksatorer med speciale i landejendomme. Derudover sidder vores landborådgivere klar til at hjælpe dig med stort og småt på alle dine forsikringer.
4,7 ud af 5 i kundetilfredshed
Du får hurtigt hjælp af vores landboskadeteam, der har et stort håndværkernetværk at trække på, så din skade kan blive hurtigt udbedret. Den effektive skadebehandling viser sig i vores kundetilfredshed, der ligger på 4,7 ud af 5.
Én samlet forsikringspakke
Med en forsikring til nedlagt landbrug er du solidt dækket. Forsikringen kan tilpasses præcist efter dine behov både som privatperson, og hvis du driver et hobby- eller fritidslandbrug fx en lille gårdbutik.
Særlige forsikringer
Som en del af din forsikring kan du tilvælge en række særlige forsikringer efter behov fx:
- Hesteforsikring, der inkluderer både den lovpligtige hesteansvarsforsikring og livdækning.
- Skovansvarsforsikring, der dækker brand i skove og andre bevoksninger.
- Juletræsforsikring, der dækker ved brand på bevoksninger med juletræer samt tyveri af pyntegrønt og juletræer.
- Rejseforsikring, der dækker dig og din familie, hvis I bliver syge eller kommer til skade på rejsen.

Tal med en rådgiver
Er du i tvivl om, hvilke forsikringer du skal have til dit nedlagte landbrug, kan du få en uforpligtende snak med en af vores erfarne forsikringsrådgivere. Forsikringsrådgiveren vil gennemgå dine behov for at sikre, at du har de rette forsikringer.
Rådgiveren vil tage udgangspunkt i:
- Hvor mange bygninger, du har.
- Hvad dine bygninger bruges til.
- Hvor meget indbo, du har.